Valget i USA - Som jeg ser det!
Når Donald siger – Gør Amerika stort igen – Så mener han – Gør de mest velstillede (Mig, Elons og de andre velstilledes) muligheder for at rage til os bedre, og lad alle de andre sejle sin egen sø.
Når Donald siger – Bekæmp Deep State – Så mener han – Fyr alle de retskafne embedsmænd i administrationerne rundt om i Amerika, der til dagligt sikrer, at alle amerikanere bliver behandlet lige for loven, og nægter at fordreje loven for, at tilgodese os særligt velstillede.
Elon søger naturligvis, at varetage sine egne interesser, men da Kamala ikke var til salg, og han kunne få Donald ”billigt”, så valgte han, (i forventet efterbevilling om opnåelse af fremtidige privilegier) at støtte ham.
Den politik Donald (Republikanerne) vil implementere forudsætter dog stort set ubetinget magt, (autokrati) og det er hvad han vil gå efter, og ved stormen på kongressen så vi, at han fornægter demokratiet, ligesom vi i Republikanernes 2025 plan kan læse, hvad amerikanerne kan forvente hvis Donald (Republikanerne) overtager ”tronen”.
Lykkes det for Donald (Republikanerne) at overtage ”tronen”, ser vi ind i en forfatningsændring, og lykkes det – ryger demokratiet, den almindelige amerikaners demokratiske rettigheder, og den personlige frihed. (Stort set en pendant til hvad der skete i Rusland.)
Det amerikanske system i sig selv er kimen til splittelse i samfundet. Med kun 2 muligheder at stemme på, vil kun halvdelen få den leder de stemmer på, og selv om amerikanerne stemmer på en specifik kandidat, er det langt fra sikkert at der her reelt er tale om en kandidat og en politik der reelt står for den enkeltes værdier, holdninger og meninger, men “bare” kommer tættest på. (Der er jo ingen alternativer.)
De der stemmer på Kamala (Demokraterne) ved, at hun vil respektere udfaldet, selv hvis demokraterne taber.
De der stemmer på Donald (Republikanerne) ved, at han ikke vil respektere udfaldet hvis demokraterne vinder, men i stedet søge at gennemtvinge sin vilje, med utallige udokumenterede påstande og løgne, og endog med udbredt vold til følge. Han har jo allerede demonstreret, at han ikke respekterer, at et demokratisk valg afspejler det amerikanske samfunds vilje, men ser og følger kun sin egen ”vision”.
Vid – at hvis Kamala (Demokraterne) vinder, så vil Donald (Republikanerne) og hans side orkestrere ballade, og
Tro ikke – at hvis Donald (Republikanerne) vinder, så bliver der fred i Amerika. Vinder Donald (Republikanerne) vil han søge ubetinget magt (autokrati) og gennemførelse af Republikanernes 2025 plan, og det betinger forfatningsændring, men hertil er det amerikanske samfunds frihedsdrift for stærk, og så er der ikke langt til en reel borgerkrig.
Så – hvad end udfaldet bliver, er kimen til ballade sået. Nu er spørgsmålet kun – hvornår, på hvilket grundlag, og hvordan det vil ske?
Donald – Kun Jeg kan gøre Amerika stort igen. Kun Jeg kan ”fikse” samfundets udfordringer.
Men – Går noget galt, er det alle andres skyld. (Min mikrofon virker ikke, det er ikke min skyld, og nogen må komme og ”fikse” det. (Det er trods alt for stor en opgave. ))
Amerikas storhed er funderet i den enkelte borgers personlige frihed og omverdenens tillid til det amerikanske samfund.
Mister den enkelte borger sin personlige frihed, og mister omverdenen tilliden til det amerikanske samfund – bliver Amerika aldrig stor.
Man må undres?
Lige siden stormen på kongressen, har alle de retskafne embedsmænd rundt omkring i alle Amerikas stater, der til daglig sikrer, at alle Amerikanere behandles lige for loven, og nægter at fordreje loven for at tilgodese nogle frem for andre, der jo består af både Republikanere og Demokrater i forening, arbejdet intenst på, at forberede og sikre, at der ikke vil kunne forekomme svindel ved fremtidige valg.
Hvordan kan nogle så tro på Donald, (Republikanerne) når han (Republikanerne) allerede nu, inden valget reelt er skudt i gang, fremkommer med udokumenterede påstande om svindel?
Det viser, at Donald (Republikanerne) ikke accepterer og respekterer selve det fundament som Amerika har hvilet på i århundreder, (Demokrati og den enkeltes personlige frihed) men vil bruge alle midler for at tilegne sig den totale magt (Autokrati) over folket.
Er halvdelen af Amerikanerne blinde, og vil folket virkelig acceptere det?