Men, hvad er det egentlig vi skal vælge imellem?
Den korte og overordnede version vil være Blå og Rød politik.
(Politik = ideologi og/eller helhedsopfattelse af hvorledes samfundsudviklingen skal forme sig fremover, herunder fastsættelse og fordeling af økonomiske og andre værdier i samfundet, og vejen til opnåelse heraf.)
I min optik er der her tale om to basalt set meget forskellige politikker, der vil have fundamental og afgørende betydning for udviklingen af det samfund vi som borgere ønsker Danmark skal være i fremtiden.
Den nuværende valgkamp viser,
a. at Blå bloks politik basalt set bygger på liberalisering, (Dvs. Lempelse eller fjernelse af statslig styring, især indenfor handelsmæssige og politiske forhold.)
b. at Rød bloks politik basalt set bygger på en overordnet statslig styring i kombination med udpræget delvis ”liberalisering”. (Dvs. overordnet statslig styring på en række overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder, herunder f.eks. forsvar, politi-, rets- og skattevæsen-, energi-, transport-, bolig-, sundheds-, og miljøområderne m.v., i kombination med en udpræget ”liberalisering” indenfor de ikke overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder.)
Valget handler altså om hvilken ideologi og/eller helhedsopfattelse der skal ligge til grund for samfundets udvikling, struktur og opbygning fremover.
Historien – og den hidtil førte politik – viser,
at Blå bloks politik har liberalisering som omdrejningspunkt, dvs. opbygning af et velfærdssamfund med mindst mulig styring fra stat-, amter- og kommuner og størst mulig handlefrihed til den enkelte, dvs. byggende på f.eks. udlicitering til private virksomheder og styret af de konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel, ligesom det primære omdrejningspunkt stort set altid har været skatte- og afgiftslettelser, oftest under påstand om, at den enkelte borger skal kunne beholde flest mulige af de tjente penge selv.
Ideologien bygger på en opfattelse af, at liberalisering vil øge det private initiativ, styrke og underbygge den enkeltes handlefrihed i kraft af de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel, og herigennem skabe de bedste betingelser for det velfærdssamfund vi alle ønsker at bevare og udbygge.
I praksis vil liberalisering altså indebære lempelse eller fjernelse af statslig styring, dvs. at en række overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder trækkes ud af den statslige styring igennem privatisering, så det fremover vil være de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel der vil være styrende.
Privatisering af f.eks. sundhedssektoren vil konvertere finansieringen af sundhedssektoren fra skattefinansieret til brugerbetaling, enten ved kontant betaling og/eller igennem forsikringsordning, og det samme vil gælde for f.eks. veje, broer, mv., der så må finansieres igennem vej- og broafgifter, mv.
Vi hører ofte påstanden om, at vi i Danmark har verdens største offentlige sektor, dog uden at komme nærmere ind på hvorfor vi har det, men årsagen er naturligvis, at en lang række overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder i Danmark er skattefinansieret og administreret igennem stat-, amter- og kommuner, og alle disse områder betinger naturligvis administration. Var disse områder i stedet privatiseret igennem liberalisering, ville en stor del af den samlede administration være overført til private virksomheder.
At overføre administrationen for disse områder til private virksomheder vil naturligvis kunne aflede en reduktion af den offentlige sektor, men da private virksomheder er finansieret igennem brugerbetaling, og fordi private virksomheder skal give afkast, vil grundprisen for ydelsen her skulle tillægges profit, hvilket naturligvis vil aflede en højere grundpris, der så i stedet for betaling via skatten, skal betales enten ved kontant betaling og/eller igennem forsikringsordning.
At flytte finansiering fra en type opkrævningsmetode til en anden type opkrævningsmetode, f.eks. ved at flytte udgifter fra skattefinansiering til brugerbetaling, vil naturligvis lette skattetrykket for den enkelte, men samtidig skabes yderligere profitfokuserede mellemled, så slutprisen for det samme ydelse/produkt for slutbruger – vil nok stort set blive uændret og/eller forøges.
Liberalisering rummer imidlertid tillige farer, idet der vil kunne dannes magthavere, der vil eliminere de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel for egen vindings skyld, ligesom liberalisering vil indebære afgivelse af overordnet styring på en række fundamentale samfundsvæsentlige områder, herunder f.eks. energi-, transport- og bolig områderne m.v., hvor faldende udbud der ikke er styret af efterspørgsel men af mangel, vil aflede stigende priser uagtet den reelle kostpris, (Dvs. større profit til de få, til ulempe for de mange i samfundet) hvilket reelt vil aflede reduktion i det personlige råderum og handlefrihed.
Afgivelse af overordnet styring på fundamentale samfundsvæsentlige områder vil tillige i sagens natur reducere landets ledelses evne til at agere effektivt ved f.eks. samfundskriser, herunder pandemier, energi mangel, naturkatastrofer, mv., hvor der jo netop er behov for en effektiv, koordineret og rationel styring af den afbødende indsats. (Med mindre dette – i strid med ideologien – styres igennem intensiv lovgivning.)
Omkring skattelettelser har de primært været rettet imod de højeste marginalskatter og ikke hvor flertallet i befolkningen reelt fik glæde af dem, og vejen til skabelse af det økonomisk råderum, der skulle berettige til skattelettelser, har som oftest været begrundet i ”effektiviseringer”, (Reelt – nedskæringer/besparelser) indenfor stort set alle fundamentale samfundsvæsentlige områder, hvilket med tiden har ført til underminering af stort set samtlige de områder, hvilket vi i de seneste år har konstateret katastrofale konsekvenser af. (F.eks. Nedslidt forsvarskapacitet, manglende ressourcer til opklaring og bekæmpelse af kriminalitet, manglende evne til styring, opkrævning og forfølgning af skatteunddragere/bedragere, samt et aktuelt underdimensioneret fængsels-, sygehus- og psykiatrivæsen, mv.) Områder der må og skal rettes op på hvis vi vil bevare vort velfærdssamfund og stabilitet, men også økonomisk tunge områder hvor genopretning vil kræve store ressourcer.
Vi har set finansiering af skattelettelser igennem salg/afhændelse af statsejede virksomheder (Eks. energiselskabet DONG) til ”private” aktører, og enhver ved, at når ”private” aktører (Investeringsfonde mv.) investerer i køb af virksomheder er det begrundet i kort-og/eller langsigtet afkast. Investorerne har altså set et afkast, der så fremover tilfalder aktionærer i stedet for statskassen/samfundet.
Ja, vi har endog oplevet statslig inddragelse af midlerne i Landsbyggefonden hvis midler jo var dedikeret til bevarelse og udbygning af den almene boligsektor, der er et tilbud til alle samfundets borgere, som sikrer gode boliger også til de lavere lønnede, (Dvs. fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet), samt til de dårligst stillede. (Et stærkt bidrag til opnåelse af balance og stabilitet i samfundet)
Det skete da Landsbyggefonden blev pålagt at indbetale beregnede fremtidige midler til statskassen, og for at kunne det måtte Landsbyggefonden optage lån, (I statskassen) der efterfølgende både skal forrentes og afdrages som ethvert andet lån. (Det svarer til rent tyveri – en omvendt Robin Hood, nemlig – at tage fra de ”fattige” og give til de rige.)
At Rød bloks politik altid har haft omdrejningspunkt omkring opbygning af et reelt velfærdssamfund der tilgodeser alle borgere i samfundet målt på – hvordan de dårligst stillede er stillet.
Ideologien går på, at samfundet opnår størst mulige effektivitet, kvalitet, balance og stabilitet, samt stordriftsfordele ved, at alle overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder, herunder f.eks. forsvar, politi-, rets- og skattevæsen-, energi-, transport-, sundheds-, og miljøområderne m.v., i udpræget grad styres og varetages af stat-, amter- og kommuner.
Formålet er, at staten opretholder evnen til at lede og styre landet igennem direkte indflydelse på overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder, i overensstemmelse med blokkens basale ideologi for samfundet, men politikken rummer tillige en udpræget grad af ”liberalisering” indenfor de ikke overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder, og altså også her – størst mulig handlefrihed til den enkelte.
Man kan her sige, at der er tale om en kombination af ”liberalisering” og sikring og bevarelse af regeringens (Vore folkevalgte ledere) evne til at handle indenfor overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder.
Også her ønskes lavest mulige skatter og afgifter, altså at den enkelte borger skal kunne beholde flest mulige af de tjente penge selv, men ønsker man at skabe et reelt velfærdssamfund der tilgodeser alle borgere i samfundet målt på – hvordan de dårligst stillede reelt er stillet, og ønsker man en ansvarlig afbalanceret dimensionering af de overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områders evne til, faktisk at kunne løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis, vil det naturligvis forudsætte en hvis sum penge til rådighed.
Ideologien/politikken har rod i, at alle i samfundet løfter i fællesskab. At vi hver især ligeligt, efter bedste evne og formåen bidrager til vort fælles samfund, og gennem skattefinansiering skabes så grundlaget for en ansvarlig afbalanceret dimensionering af de overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder, så de reelt er i stand til at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis.
At flytte finansieringen fra skattefinansiering til brugerbetaling indenfor overordnede samfundsvæsentlige fundamentale områder vil blot være, at ændre opkrævningsmetode, og nok vil den enkelte borger få flere af de tjente penge i lommen, men til gengæld skal hver enkelt borger så også af med flere igennem kontant betaling og/eller igennem forsikringsordning indenfor en række områder, f.eks. sundhedssektoren/psykiatrien. Dvs. – Har du penge kan du få, har du ingen må du gå.
At lette skatteniveauet for den enkelte borger betinger, at samfundets indtægter overstiger samfundets udgifter, og indførelse af skattelettelser vil naturligvis vride økonomien i den forkerte retning. Ikke mindst lige nu med de giga udskrivninger til såvel private som erhvervsliv i forbindelse med Corona (Vaccination, hjælpepakker, mv.) og den pt. igangværende energikrise, (Afgiftslettelser, udskydelser- og hjælpepakker, mv.) så at tale skattelettelser og herved reducere statens indtægter i den nuværende situation – må anses som værende dybt uansvarligt.
Eneste mulighed for at skabe et råderum imellem indtægtsniveau og udgiftsniveau vil være, igen – at indføre fiktive ”effektiviseringer”, (Reelt – nedskæringer/besparelser) indenfor stort set alle fundamentale samfundsvæsentlige områder, og det er jo præcis den politik der har ført til den aktuelle og udbredte underminering af stort set samtlige de områder. Et under/efterslæb der må og skal rettes op på hvis – vi ønsker at fastholde og bevare vort velfærdssamfund.
Skulle det imidlertid lykkes at få skabt et råderum i statens indtægter og udgifter der kunne skabe grundlag for skattelettelser, vil de jf. ideologien blive indført så alle i samfundet får glæde af det, nemlig på de laveste marginalskatter og/eller i bundfradraget.
Skattelettelser.
Vejen til reel lempelse af skatteniveauet i Danmark opnås ikke igennem omlægning af opkrævningsmetode fra skatteopkrævning til brugerbetaling, men kan alene opnås igennem opnåelse af et indtægtsniveau der overstiger udgiftsniveauet. (Det der understøtter grundlaget for en ansvarlig afbalanceret dimensionering af de overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder, så de reelt er i stand til at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis.)
Vejen til reel lempelse af skatteniveauet i Danmark opnås alene igennem reelle effektiviseringer, dvs. indsatser der reelt skaber større værdi/udbytte for de samme penge, og ikke igennem fiktive ”effektiviseringer” (Reelt – nedskæringer/besparelser) der blot forringer kapaciteten/evnen hos de overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder, så de reelt ikke er i stand til at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis.
Vi har set utallige fiktive ”effektiviseringer” (Reelt – nedskæringer/besparelser) der reelt ”blot” har forringet de overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områders kapacitet/evne til reelt at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis.
Som eksempel kan blot nævnes skattevæsenet, der jo er hele fundamentet for statens indtægter, og hvis opgave er, at sørge for, at vi alle på retfærdigt og ligeligt vis, afpasset efter vor evne og formåen, bidrager til statens indkomst.
Når man i ”effektiviseringens” navn, med henblik på opnåelse af råderum til skattelettelser, indfører nedskæringer og besparelser der reelt reducerer skattevæsenets kapacitet/evne til at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis, skabes der automatisk rum og plads til skatteunddragere og bedragere, og gives der rum og plads til dem, mister staten en betydelig del af sit basale indtægtsgrundlag, og derved også det basale økonomiske grundlag for finansiering og sikring af alle de øvrige overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder.
Vejen til lempelse af skatteniveauet i Danmark går derfor igennem, såvel en reel effektivisering, som en yderligere styrkelse af skattevæsenets kapacitet/evne til at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis.
Bliver skattevæsenet rustet og gearet til at identificere og fange, ikke kun de små, men også de store skatteunddragere og bedragere, der jo ofte er bistået af rådgivere, (Ofte med skævvreden moral og etik) vil samfundet igennem skattevæsenets indsats, i væsentlig grad kunne øge samfundets indtægter og herigennem, skabe det fornødne rum og plads til både, at sikre økonomi til de overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områders kapacitet/evne til reelt at løfte og løse de pålagte og forventede opgaver på forsvarlig vis, samt tilvejebringe grundlaget for reelle skattelettelser for de retskafne borgere.
I de seneste år har vi oplevet den ene krise efter den anden hvor vort velfærdssamfund igennem skattefinansiering har kunne træde til og hjælpe både den enkelte borger og erhvervslivet med hhv. vaccination, afgiftslettelser, hjælpepakker, mv. Ved liberalisering og fiktive ”skattelettelser” skabt ved, at statens udgifter reduceres ved konvertering fra skattefinansiering til brugerbetaling, ville/vil mange borgere og virksomheder nok have oplevet og været ramt af – Lad falde hvad ikke kan stå.
Mange tolker skattelettelser som besparelse der indebærer, at den enkelte borger kan beholde flest mulige af de tjente penge selv, men vil det at flytte finansiering fra en type opkrævningsmetode til en anden type opkrævningsmetode, dvs. fra skattefinansiering til brugerbetaling aflede, at den enkelte borger kan beholde flest mulige af de tjente penge selv? Ja – Naturligvis, men ethvert produkt og enhver ydelse koster, så prisen skal jo betales, nu blot enten igennem kontant betaling og/eller igennem forsikringsordning.
Forskelle og konsekvens.
Blå bloks politik – Liberalisering, (Lempelse eller fjernelse af statslig styring, især indenfor handelsmæssige og politiske forhold.)
Ved lempelse eller fjernelse af statslig styring vil en række overordnede skattefinansierede fundamentale samfundsvæsentlige områder overgå til og styres af de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel. (Privatisering)
F.eks. ved salg/afhændelse af statsejede virksomheder (Eks. energiselskabet DONG) til ”private” aktører. Her er fokus rettet imod profit, så når udbuddet overstiger efterspørgslen vil prisen nok falde, men ikke mere end at der fortsat vil være indkalkuleret profit, og når efterspørgslen overstiger udbuddet vil prisen stige (uagtet kostprisen) og overskud vil tilfalde aktionærer og ikke statskassen.
F.eks. sundhedssektoren, hvor omkostningerne til etablering, drift og vedligehold, mv. ikke længere vil være skattefinansieret men i stedet finansieret igennem brugerbetaling, enten ved kontant betaling og/eller igennem forsikringsordning.
F.eks. vejnettet, herunder veje, broer, mv., der så må finansieres igennem vej- og bro afgifter, mv.
Ideologien/politikken vil konvertere det Danske samfund fra – Vi løfter i fællesskab ved, at vi hver især bidrager ligeligt og efter bedste evne/formåen, til et samfund hvor – Har du penge kan du få, men har du ingen må du gå, og/eller – Lad falde hvad ikke kan stå.
Landets ledelse/regering vil principielt være stillet uden indflydelse på udviklingen indenfor de overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder, når de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel har overtaget, uagtet hvor katastrofal udviklingen vil være for samfundet, og landets ledelse/regering vil kun igennem intensiv lovgivning (I strid med ideologien) besidde begrænsede muligheder for at iværksætte, styre- og regulere afværgeforanstaltninger. (Konsekvens = Reduktion af den enkeltes handlefrihed)
Rød bloks politik – overordnet statslig styring i kombination med udpræget delvis ”liberalisering”.
Landets ledelse/regering (De folkevalgte) besidder fuld indflydelse på såvel styring som regulering af de overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder, herunder f.eks. forsvar, politi-, rets- og skattevæsen-, energi-, transport-, sundheds-, og miljøområderne m.v., der alle kan styres og varetages direkte igennem stat-, amter- og kommuner. Herved vil kunne opnås størst værdi/udbytte for færrest mulige ressourcer bl.a. igennem stordriftsfordele, effektivisering, systematisering, kvalitetsforøgelse, der tillige kan skabe balance og stabilitet.
Alle områder som administration, drift og vedligehold er skattefinansieret og frigjort for individuelle avancer.
Indenfor de ikke overordnede fundamentale samfundsvæsentlige områder er der tale om udpræget ”liberalisering” med rum og plads til, at de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel vil være styrende. Den del er dog ikke skattefinansieret men finansieret igennem brugerbetaling og styret af de ”frie” konkurrenceprægede markedskræfter udbud/efterspørgsel, så her vil prisen for varen/ydelsen kunne indeholde individuelle avancer.
(En art ”Liberalisering”, f.eks. af energisektoren, kunne eksempelvis gennemføres ved anvendelse af en struktur svarende til strukturerne for hhv. den almene boligsektor, Tryg-forsikring og andre, hvor der er tale om selvejende, selvbærende, selvstyrende, selvfinansierende, non-profit selskaber, ledet af brugerne/kunderne på demokratisk vis. Det ville indebære, at pris- og avance altid holdes på minimum og evt. overskud returneres til forbruger/kunde.)
Hvad angår politikken?
Spørg dig selv?
Hvis politik har dannet grundlaget for, at en række fundamentale samfundsvæsentlige områder pt. er aktuelt underdimensioneret og halter bagud? (”Effektivisering”/Nedskæringer – til brug for skattelettelser)
Hvis politik dannede grundlaget for, at Sanjay Shah og andre, blev givet muligheden, for at svindle den danske stat for mere end 12 milliarder kroner? (”Effektivisering”/Nedskæringer i skattemyndighederne – til brug for skattelettelser)
Hvis politik danner grundlaget for, at systemet for ejendomsvurdering, skatteopkrævning, mv. endnu ikke er kommet op og køre tilfredsstillende? (”Effektivisering”/Nedskæringer i skattemyndighederne – til brug for skattelettelser)
Hvis politik, etik og moral tillader gennemførelse af omvendt Robin Hood? (At inddrage midler fra Landsbyggefonden – til brug for skattelettelser.)
Hvis politik har dannet grundlaget for, at vi i Danmark fortsat er langt fra hvor vi kunne og burde være i den grønne omstilling, både hvad angår co2 udledning og grøn selvforsyning? (Hvem har underprioriteret grøn omstilling)
Med hvilken politik vil landet være bedst rustet til håndtering af større udfordringer og krisesituationer? (A. Liberalisering – Lempelse eller fjernelse af overordnet statslig styring. B. Overordnet statslig styring i kombination med udpræget delvis ”liberalisering”.)
Samarbejde.
I relation til verden omkring os, er Danmark et lille land, dog ikke et ubetydeligt land idet, manges øjne på globalt plan er rettet imod Danmark og de Danske modeller og løsninger. Årsagen er, at Danmark i generationer har valgt samarbejdets vej igennem sin aktive deltagelse i større fællesskaber og samarbejder, herunder f.eks. Skandinaviske, Europæiske, og internationale som f.eks. Nato, mv., og netop igennem disse fællesskaber og samarbejder er Danmark blevet hørt, har opnået accept, respekt og indflydelse på internationalt plan. Danmark er for lille til, at trække sig ud af de regionale og internationale fællesskaber og samarbejder – og gå enegang. (Vi vil miste hele det ”rum” der skaber de andres lydhørhed og herved – vor indflydelse.)
Hvordan vil Danmark være stillet på globalt plan, uden de regionale- og internationale fællesskaber og samarbejder?
Tillid.
I Danmark har vi repræsentativt Demokrati, og det betyder at vi alle hver har en stemme til folketingsvalget, som vi så kan tildele netop den politiker og/eller det politiske parti vi nu engang sympatiserer mest med. Herved har vi hver især indflydelse på hvilken ideologi og politik der skal føres i Danmark, og alle må vi udvise accept og respekt for uenigheder, for alternativet er – at hele grundlaget for vort demokrati falder bort.
Det betinger også, at vi alle skal kunne have fuld tillid til vore politikere. At vi kan stole på, at de er retskafne mennesker, med en etik og moral der indebærer, at de altid vil bestræbe sig på, efter bedste evne, at føje og følge de til enhver tid gældende love og regler. Love og regler som de jo selv, på demokratisk grundlag, har været/er med til at vedtage.
Vi må ikke forvente, at vore politikere er jurister der har kendskab til alle grene og sider af lovgivningen indenfor alle de ideologiområder de beskæftiger sig med. De er ”kun” politikere der skal gennemføre de ideologier de er valgt til at gennemføre, og derfor har de også alle bag sig et embedsværk – hvis opgave det er, at råde, vejlede og sikre, at gældende lovgivning overholdes.
Vi må acceptere og respektere, at alle politikere også ”blot” er mennesker, og – at det er menneskeligt at begå fejl, og vi må også erkende, at nogle endog er mere menneske end andre, (Begår flere fejl) men det væsentlige her er, at begår man fejl så bekender man, og søger at rette op på fejlene.
Vi har set mange politikere være yderst menneskelige, (Har begået fejl) men der er forskel på hvordan fejlene begås og hvordan de så håndteres efterfølgende.
– Det er ikke at begå fejl, når en politikker bevidst og overlagt søger at tilsidesætte/omgå love, regler og forretningsgange for enten at erhverve sig udbytte/fordele og/eller undgå at miste udbytte/fordele. Det er både tillidssvigt og kriminelt.
– Det er ikke at begå fejl, når en politikker bevidst og overlagt, til trods for gentagne henstillinger fra embedsværket, tilsidesætter gældende lovgivning for at fremme egen overbevisning. Det er både tillidssvigt og kriminelt.
– Det er ikke at begå fejl, når en politikker bevidst og overlagt, for at tilgodese egne interesser søger, at omgå gældende lovgivning, og/eller fremkommer med ”falske”, fordrejede, usande udtalelser og påstande?
– Det er at begå fejl, når en politikker i folkesundhedens navn søger, at følge eksperternes anbefalinger ved, at kræv et erhverv lukket ned, i den tro, at der er hjemmel i lovgivningen til det, og så efterfølgende må konstatere, at den hjemmel ikke var til stede, og så straks erkender og rette op på fejlen snarest muligt. (Her er der tale om svigt/fejl hos embedsværket hvis opgave det jo er, at råde, vejlede og sikre, at gældende lovgivning overholdes, dvs. supportere ideologerne i udøvelsen af deres hverv.)
Når fejl begås, opnås og fastholdes tillid ikke igennem fornægtelse, sløring og/eller bortforklaring, men alene ved uopfordret erkendelse, beklagelse og uopsættelig genopretning af begået fejl, og – at tage ved lære heraf.
Hvad angår tillid?
Kan du have tillid til folkevalgte,
– Hvis etik og moral tillader, bevidst og overlagt, og til trods for advarsler fra embedsværket, tilsidesætter gældende lovgivning for at tilgodese egen overbevisning? (Og endog giver udtryk for at ville gentage det, skulle situationen opstå)
– Hvis etik og moral tillader, bevidst og overlagt, for at tilgodese egne interesser, at omgå gældende lovgivning, og/eller fremkommer med ”falske”, fordrejede, usande udtalelser og påstande?
– Hvis etik og moral i håndtering af en krisesituation, følger eksperternes anbefalinger, og i overensstemmelse hermed, gør hvad der må gøres, uagtet om det vil være populært eller ej, for så efterfølgende at konstatere at der er blevet begået fejl, (Manglende advarsler fra embedsværket omkring lovhjemmel) og uopholdeligt lægger sig fladt ned og erkender, og så efterfølgende straks søger/får rettet op på fejlen?
Hvad skal vi vælge?
Ved folketingsvalg kan enhver stemmeberettiget borger frit sætte sit kryds ud for hhv. den politik (ideologi) og den politiker, (De der søger gennemførelse) som den enkelte borger finder og har tillid til vil være bedst hhv. for samfundet og – som den enkelte borgers repræsentant.
Med mange partier har vi et både bredt og dybt favnende spekter med utallige nuancer indenfor rammerne af både Blå og Rød blok, og hver især har de hver deres særlige fokusområder. Det både understreger og underbygger det Danske demokrati, men det forpligter også den enkelte til – erkendelse og accept af andres frie valg og, at give plads og rum til uenighed.
Husk blot, at det ikke er de mange farverige nuancer (Enkelt sager) der kommer til at styre samfundsudviklingen fremover. De er jo ”blot” krydderier på noget tungere vejende. Samfundsudviklingen vil blive styret af den overordnede politik, dvs. den ideologi og/eller helhedsopfattelse af hvorledes samfundsudviklingen skal forme sig fremover og vejen til opnåelse heraf, der ligger under de mange farverige nuancer.
Det valg du skal træffe er,
a. Hvilken overordnet politik Blå/Rød mener du vil føre Danmark i den retning som du finder bedst for samfundet?
b. Hvilke nuancer indenfor den overordnede politik lægger du størst vægt på?
c. Hvilke af de politikere der repræsenterer ovennævnte mener du vil være bedst til at få politikken gennemført?
d. Hvilken af dem, mener du besidder den fornødne etik og moral der gør dem værdig til opnåelse af din tillid.
Når du har truffet dine valg, skal du blot gå ned og sætte dit kryds. Så har du udført din basale borger/samfundspligt.
Herfra ønskes et godt, roligt og frit valg, i accept og respekt for uenigheder, og vær nu omhyggelig i dit valg. Vi skal alle acceptere, respektere og leve med konsekvenserne af det – i flere år fremover.
Repræsentativt ”regnbue” demokrati – forudsætter og betinger din aktive deltagelse.
Demokrati = Er en styreform hvor befolkningen har og øver indflydelse igennem folkeafstemninger eller valg af repræsentanter til politiske forsamlinger, mens mindretalsrettigheder sikres gennem bl.a. ytrings- og forsamlingsfrihed. (Dvs. folket vælger sine ledere.)
Når du i et demokrati er tildelt en stemme, vil netop din stemme, i forening med alle andre borgeres stemmer, afgøre den ideologi, politik og nuancer som landets ledelse og udvikling skal være funderet i, og netop derfor er det umådeligt vigtigt, at den enkelte vælger formår, at gennemskue såvel ideologi, politik, nuancer og kandidater, så den enkelte vælgers stemme tildeles netop den kandidat og/eller parti, der jf. den enkelte vælgers opfattelse tegner det rigtige fundament for landets fremtidige ledelse og udvikling, og netop derfor er det at afgive sin stemme, (Til trods for, at det ”kun” er én i mængden) en basal borger/samfundspligt til sikring af demokratiets eksistens. (Det er jo netop de mange énere der udgør mængden.)
I et demokrati som det Danske, med alle de partier der er at vælge imellem, og alle de nuancer der udspringes herfra, vil den siddende regering som oftest blive dannet af den blok hvis partier der samlet set opnår flest mandater, og det betyder, at det vil være den blok der opnår flest mandater der vil tegne grundlaget for den førte politik, der så vil være farvet af de tilførte nuancer men, i reglen vil den førte politik tillige reelt igennem folketinget være krydret med elementer fra begge blokke fordi, alle parter kun har interesse i opnåelse af langsigtede løsninger, der ikke vil blive omstødt så snart en ny regering tiltræder.
Demokrati er en gave vi som samfund er blevet tildelt og det må ikke tages for givet. Det er umådeligt stærkt i sin fulde udfoldelse, men også uendeligt skrøbeligt i sin eksistens, og derfor må vi alle stå sammen om, at værne om og støtte op om vort demokrati, og det kan vi alene igennem individuelt aktivt engagement og deltagelse.
Af alternativer kan bl.a. nævnes
Anarki = En tilstand præget af fravær af styring, kontrol eller orden. (Vil som oftest føre til, at stærke kræfter vil tiltvinge sig magten igennem at kue og undertrykke andre, lede til grupperinger der bekæmper hinanden, og vil i en hvis grad tage form i retning af diktatur/autokrati.) De stærkeste dikterer.
Diktatur = Er et styre hvor al magten er samlet hos en person, et parti eller en gruppe af personer.
Autokrati = Et land eller organisation ledet af én person med ubegrænset magt.