Vanvidsbilister og Coronafornægtere

Hvad har vanvidsbilister og Coronafornægtere til fælles?

Svar: Afstumpet egocentreret adfærd – til fare for både sig selv og andre.

Vanvidsbilister

Tilsidesætter egenrådigt og forsætligt samfundets almindelige regler for adfærd i trafikken, (Færdselsloven) og frarøver derved sine medborgeres/ofres personlige frihed/ret til selv at vælge hvilke risici, i hvilket omfang, hvornår og hvordan – de vil tage.

De skaber kaos og skræk, bringer ofre i form af ødelagt materiel, dræbte og/eller invaliderede medborgere, og samfundet (dvs. du og jeg) skal bruge umådelige økonomiske ressourcer på hhv. forsikringsudbetalinger, (højere præmier) varetægtsgennemførelse, retsforfølgelse og strafopfyldelse, (Skattekroner der i stedet kunne anvendes konstruktivt samfunds- og velfærdsopbyggende) og ofrene må lide afsavn/tab i form af hhv. tabt liv, mistede pårørende, og/eller varige skader – såvel fysiske som psykiske.

Coronafornægtere

Defineres her som personer der forsætligt eller uagtsomt fornægter og/eller tilsidesætter Coronas eksistens og konsekvens, og/eller forsætligt eller uagtsomt tilsidesætter de virkemidler og retningslinjer som myndighederne angiver for almindelig adfærd i det Danske samfund, der jo bevisligt har vist sin effektivitet til bekæmpelse af Coronas udbredelse igennem f.eks. – Nedlukning=Smittefald og Genåbning=Smittestigning.

Udbredelsen og hastigheden for udbredelse af Corona virus verden over, står som et klart bevis for Corona virus tilstedeværelse og smitte evne, og tallene for registrerede antal syge og døde verden over, står som et klart bevis for hvor farlig og nedbrydende Corona virus reelt er. (At fornægte eksistens, smitteevne og farlighed er ren og skær virkelighedsfornægtelse.)

Coronafornægtere er selv i langt større risiko for at blive/være smittet og vil derved ikke alene være til fare for sig selv, men fordi de færdes frit i samfundet vil de potentielt også være til fare for samfundets øvrige borgere, og derved frarøver også de sine ofres personlige frihed/ret til selv at vælge hvilke risici, i hvilket omfang, hvornår og hvordan – de vil tage.

Vi ved, at den personlige konsekvens af at blive ramt af Covid-19 er individuel, udfaldet kan være mangeartet og aflede hhv. kortere og/eller længerevarende sygdomsforløb, enten i form af karantæne i eget hjem og/eller ved indlæggelse på hospital, herunder enten/eller i behandling som – alm., intensiv, respirator. Både omfang og konsekvens for den enkelte er dog uforudsigeligt.

Endvidere ved vi, igennem videnskabelige undersøgelser omkring Covid-19, at sygdommen kan aflede egentlige skader på mange af kroppens organer, herunder dele af hjernen, der i mange tilfælde vil aflede løbende og langvarig behandling og genoptræning. Dog har vi endnu ikke det fulde overblik over hvilke typer skader og deres respektive omfang og konsekvens – nu og på sigt.

Covid-19 kan således både for den enkelte aflede store personlige menneskelige og økonomiske konsekvenser, men også samfundsøkonomi og erhvervsliv er blevet meget hårdt ramt, afledt af modværgeforanstaltninger som f.eks. nedlukninger og restriktioner, uden hvilke Corona ville have fået frit spil og afledt katastrofale konsekvenser, som det desværre kan konstateres i visse andre lande verden over.

Jo flere der rammes, jo hårdere må der gribes ind for at stoppe, inddæmme og bekæmpe spredning, og jo hårdere vil både den enkelte borger, erhvervsliv og samfundsøkonomi blive ramt, ikke kun her og nu, men i mange år fremover, der i sig selv vil reducere mulighederne for yderligere samfundsopbyggende velfærdstiltag. (Til gavn for dig og mig)

Danmark har investeret milliarder og erhvervslivet har tabt indtjening for milliarder i forbindelse med de implementerede modværgeforanstaltninger, herunder nedlukning, restriktioner, mv. i forsøg på at stoppe, inddæmme og få kontrol over Coronavirus. Det er rent og skært selvforsvar uden hvilke katastrofen mangedobles.

Samtidig har det Danske samfund udbetalt milliarder i kompensationer til afbødning af de økonomiske konsekvenser af nedlukning, og dét = Tiltag som kun få andre lande har formået i lignende omfang.

Vi kan konstatere, at de i Danmark gennemførte meget konsekvente tiltag er lykkedes over al forventning. Resultatet er yderst succesfuldt, ikke mindst takket være borgernes udvisning af uselvisk samfundssind til trods for store personlige omkostninger. Corona findes dog stadig, nye smittekæder opstår fortsat, kampen er ikke vundet – endnu.

Alt det – ignorerer Coronafornægtere med forsæt eller grov uagtsomhed, og må derfor anses som værende at sidestille med samfundsforrædere.

Konklusion

Der er forudsigeligt at både vanvidsbilister og Coronafornægtere vil afføde skade og tab for både samfund og dets borgere, og derfor må samfundet også sikre, (dvs. du og jeg) at de stoppes og spærres inde – indtil de får det lært, og helst inden de når at forvolde skade og tab.

Det Danske samfunds love, regler og myndighedsanvisninger er funderet i og skabt, med henblik på, at skabe grundlag for en demokratisk, fredelig, fordragelig, respekt- og hensynsfuld sameksistens borgerne i det Danske samfund imellem, og enhver tilsidesættelse heraf vil afføde det stik modsatte.

Som borgere i det Danske samfund må vi alle forvente/kræve, at der i vor fælles interesse slås effektivt ned på de der tilsidesætter, negligerer og/eller overtræder gældende love, regler og myndighedsanvisninger, og specifikt slås særligt hårdt og konsekvent ned – på de der gør det egenrådigt, overlagt og forsætligt/groft uagtsomt.

Til sikring af retfærdighed i Danmark, er der etableret et retssystem med uafhængige domstole hvis opgave er, at vægte hver enkelt sag objektivt i relation til landets love, regler, myndighedsanvisninger og enkeltindividets personlige rettigheder.

Desværre oplever jeg til tider, at domstolene vægter lovovertræderes personlige rettigheder højere end samfundets og dets øvrige borgeres rettigheder, og her har både politikere og retssystem en vigtig udfordring, for skrider borgernes generelle oplevelse og opfattelse af retssikkerheden i samfundet, vil samfundsmodellen bryde sammen.

Ingen – Besidder frihed, legitimation/ret til at forvolde andre skade, lidelse og/eller tab, og hvor det så sker alligevel, er det de Danske domstoles formål og opgave, at sikre at retfærdigheden reelt vejes objektivt og sker fyldest.

Den personlige frihed – Omfatter ikke frihed til, at være til fare, gene og/eller ulempe for andre, og i et samfund har vi alle pligt til, og ansvar for – ikke at være det.

Det indebærer at vi alle må efterleve myndighedernes anvisninger, regulativer og love, også selv om vi umiddelbart oplever det som en indskrænkning af vor individuelle personlige frihed.

At undlade af følge myndighedernes anvisninger, regulativer og love, under påskud om, at disse er en krænkelse af den individuelle personlige frihed, er at tilsidesætte andres individuelle personlige frihed til, at undgå at blive smittet med Corona.

Et er – Domstolene  og deres samfundsmæssige opgave, noget helt andet er din egen samvittighed.

Vil du leve resten af dit liv med tanken /samvittigheden om, at netop din letsindighed og skødesløshed har forårsaget andres sygdom/død???